Få skrivedrømmen ind i hverdagen!
Bliv en del af et unikt fællesskab
Venteliste og sær-pris
Skriv dig op og hør det som den første, når vi åbner skriveklubben næste gang i 2021.
Det får du
Som medlem er du klædt godt på til at skrive. Her kan du læse, hvad du løbende får. Vi skriver tirsdage. På skift aften eller dag. Du deltager, når du kan og har mulighed. Man er aldrig bagud.
- Et online kursus eller skriveudfordring hver måned
- 4 Zoom skrive-møder hver måned
- Et voksende katalog af skrivekurser
- Mulighed for at få dine tekster i 3-4 årlige udgivelser
- Et netværk af skrivefæller
- Mulighed for at læse dine tekster op
Skriv på dit eget - øget skrivefokus
Skrivetimen eller dagen: Skriv på dit eget
2 tirsdage om måneden mødes vi over Zoom i 1,5 time for at skrive alene sammen. Det er på skift aften eller i dagtimerne.
Vi sætter en intention, slukker for video og skriver. Så tjekker vi ind, gør status og fejrer, at vi fik skrevet. Du kan skrive på det, du er igang med. Og blive motiveret til at blive siddende.
Du deltager, når passer ind i din hverdag. Der vil også være 3 timers skrivesprints i dagtimerne, når vi trænger til at gå lidt dybere med noget.

Giv din indre kritiker mundkurv på og skriv frit
Skriveøvelser - skriv frit og hør din egen stemme og det, du i virkeligheden vil fortælle
2 tirsdage om måneden har vi skriveøvelser. Her mødes vi over Zoom en time og får frie skriveøvelser og skriver på tid. Fx: "Skriv 7 minutter uden at stoppe om dit første kys!"
Ved at skrive på denne måde, skriver vi udenom kritikeren og lokker nye ting frem på papiret. Du bestemmer selv, hvilken genre, du vil skrive i. Selvoplevet eller fiktion.
Der er mulighed for at læse op (helt frivilligt) uden at få ros eller kritik, men bare få gengivet ord eller sætninger. Det skal opleves!

Temaer og skrivekurser
Du får adgang til et voksende katalog af temaer. Hver måned får du adgang til et nyt, som du kan tage, når det passer dig.
Når du køber et medlemsskab har du straks adgang til:
- Skriv fængende klummer
- Skrive 200 ord (skriveudfordring)
- Skriv mindet i live
- Julekalenderen: Forfatteres 24 bedste skrivetips på lyd. 5-10 minutter dagligt.


Udgiv dine tekster som klubmedlem
Hvis du drømmer om at se dine tekster og navn på tryk, så giver klubben dig mulighed 4 gange om året, hvor vi udgiver tekstsamlinger.
Jeg vil elske også at bringe de tekster, du skriver under vores skrive-sessions og udfordringer. Vores første udgivelse er Bare Skriv 200 ORD - en mosaik af stemmer. En bog, der kan mærkes.
Den næste udgivelse, du kan bidrage til, handler om at skrive om dem, vi har mistet. En hyldest til kærligheden, der lever videre - selv efter livet stopper.
Skrivetemaer, udfordringer eller kurser i 2021
Hver måned får du adgang til et tema, skriveudfordring eller kursus. Programmet bliver skabt i samarbejde med medlemmerne og deres ønske. Her er det, vi har kigget på. Du har mulighed for at påvirke planen.
- Sådan skriver du en personlig bog (memoir)
- Gør 2021 til dit bedste skriveår
- Førstehjælp til forfattere. Farvel indre kritiker og Bare SKRIV metoden
- Skriveprogrammer, skrivested og værktøjer. Hands on, hav styr på det praktiske
- Skriv morgensider (Julia Cameron)
- Skab en fantastisk skrivegruppe (tips og interviews med forskellige forfattere)
- Om at give og modtage feedback
- Sådan kommer du igang med at skrive en bog
- NanoWrimo - en måned med fokus på at skrive på din bog eller projekt
- Selvudgivelse og forlagsaftaler
- Skriveudfordringen: Skriv 200 ords tekster
- Skriv breve
- Julesjov med adventsgaver

“Klub Bare Skriv blev døren til min kreativitet. Som Jurist, har jeg længe arbejdet med ord, men aldrig fordi jeg bare havde lyst. Jeg havde (har) et anstrengt forhold til kreativitet generelt, og at skrive specifikt. Ordene begyndte at hobe sig op, men jeg kunne ikke få dem ud. Det ændrede Klubben på. Jeg havde ingen skrivepraksis, ingen erfaring… men med Charlottes varme og vidunderlige tilgang følte jeg også at der var plads til mig, og min facon. Der fik og følte jeg tilladelse til at skrive… til leg med ord… til også at være kreativ. Et ord jeg ellers aldrig ville ha’ sat på mig selv.”
Louise Lorentzen
Jurist og kreativ

“Klub Bare SKRIV har en skrivekultur med plads til alle. Selve det at skrive er i centrum - uanfægtet om du kalder dig forfatter eller ej. Der er mulighed for at deltage aktivt eller passivt. Her er inspiration og fællesskab. Charlotte Heje Haase er en stærk og følsom facilitator, der styrer tropperne med sikker hånd på Zoom, via emails og på facebook. Charlotte er samtidig fagperson med erfaring og viden om skriverier, tekniske muligheder og udgivelser. Charlotte inspirerer mig med sin tilgang til det at ”bare skrive.” Værdien i at skrive har vist sig langt større end etiketten at være en forfatter. ”
Charlotte Jessen Gallina
Forfatterinden

“Her har jeg endelig fundet min egen tilladelse til at skrive frit. I klubben føler jeg mig set og hørt, aldrig fordømt. Charlotte er god til at inkludere og opmuntre udelukkende ved hendes væren. Jeg har aldrig følt mig presset til at passe ind i en bestemt form. Klubben har stor betydning for mig og min skrivning. Jeg får skrevet mere og har også åbnet op omkring min skrivning og delt mine tekster, fordi jeg har lært at stå ved den del af mig. Jeg var skeptisk ved den digitale form, men oplever mange fordele. Fællesskabet med andre med samme lidenskab gør skriblerierne endnu sjovere. Møderne er altid for korte.”
Elisabeth Rasmussen
Sygeplejerske og collage-kunstner

“Klub Bare Skriv er blevet vejen til at skrive igen og mere for mig. Jeg har det som en nyfødt, og som om mit kreative liv først rigtigt er begyndt i år, med Klub bare SKRIV. Før var det at skrive, noget jeg havde for mig selv. Nu har jeg fået mod til at læse op. Jeg er altid lidt nervøs, men det er et trygt rum at åbne sig i. Det motiverende skrivefællesskab har givet mig mod til at skrive og dele mine tekster mere. Og jeg er nu også optaget på den et-årige forfatteruddannelse på godsbanen i Aarhus. I et helt år, skal jeg gøre endnu mere af dét, jeg allerede gør og nyder at gøre. Og klubben giver jeg ikke slip på.”
Merete Svenningsen
Udlejer af Blækhuset og skrivende
Skriv! Kun du kan skrive som dig
Bliv en del af Danmarks hyggeligste online skrivefællesskab, hvor vi støtter hinanden i at få skrevet. Vi skriver og er derfor forfattere. Vi skaber os. På papiret.
Du er velkommen. Uanset hvilken genre, du skriver i. Uanset om du har udgivet noget eller ikke har skrevet siden 9. klasse.
Med Klub Bare Skriv får vi styrket vores skrivemuskel, træner evnen til at høre vores egen stemme, giver den indre kritiker mundkurv på og opbygger et unikt netværk af skrivende.
Dette er en medlemsklub for dig, der gerne vil skrive mere. Måske har du svært ved at få skrivningen passet ind i din hverdag, måske er du i tvivl, om det, du skriver, er godt nok. Dette er et motiverende skrivefællesskab, hvor du er velkommen - præcis som du kan og har det.
Kh. Charlotte Heje Haase, forfatter, skrivementor og flowspecialist
Månedligt medlemsskab
Det får du:
Et online kursus hver måned, 4 Zoom skrive-møder og flere årlige bogudgivelser med dine tekster.
Normalpris: 250 kr
Early bird for ventelisten, når vi åbner: 175 kr. (inklusiv moms)
Uden binding. Vi åbner kun 2-3 gange om året for medlemmer. Fordi vi godt kan lide at skabe et trygt rum, hvor vi kender hinanden og kan skabe frit.

Skriveklub venteliste
Hør det når vi åbner igen.